Samspil og processer

Samarbejde og
teamudvikling

Det bedste samarbejde ses i teams, hvor der bl.a. er en høj grad af tillid. Dermed er et centralt område relationerne i teamet. Teamets udvikling er en fælles proces og kan have forskellige afsæt, fx uenigheder der blokerer for et konstruktivt samarbejde, en falsk harmoni eller den indbyrdes kommunikation. Min funktion er at sætte rammen for processen og at facilitere den, så det ønskede resultat kommer til at ligge inden for rækkevidde. Teamet får således mulighed for at arbejde med deres aktuelle ønsker og behov fra hverdagens praksis.

Processer omkring teamudvikling kan involvere både teoretiske oplæg, praktiske og refleksive øvelser, som vil være relevante for processen og det ønskede mål. Min tese er, at hvis teori og refleksion skal bringes fra “læringsrummet” til en fælles praksis, så er det vigtigt at tage afsæt i deltagernes egne erfaringer og situationer.

Øvelser vil afspejle behov, mål og ønsker om resultat.

  • Over de sidste 2 år har Lisbeth givet mig yderst kompetent ledelsessparring ifht forandringsprocesser, kompleksiteten i distanceledelse, kommunikationsstrategier og understøttelse af organisationens mission. Processer som har styrket min ledelsesfaglige performance og som har haft afgørende effekt i forhold til at kunne understøtte medarbejdernes potentialer. Vores samarbejde har skabt et frirum hvor der har været plads til forståelse, læring og udvikling - som er stærkt vanedannende 🙂

    Gine Nørager Afdelingsleder Socialområdet, Randers kommune
  • Jeg har siden 2013 gjort brug af Lisbeths funktion som supervisor på tre forskellige døgndækkede bosteder. Som samarbejdspartner kender jeg Lisbeth som en engageret, interesseret, velovervejet og yderst kompetent supervisor. Lisbeths supervisionsmetode er særdeles velegnet til fagpersoner der arbejder i og med relationer. Det har haft den allerstørste betydning for de pågældende bosteder at Lisbeth I supervisionsrummet har understøttet både kompetenceudviklingsarbejde og ledelsesmæssig retning og derved har været medspiller i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem mission og indsatser til borgerne. I selve supervisionsrummet arbejder Lisbeth rammesættende og det betyder at hun formår at skabe og fastholde tryghed I rummet, hvilket gør rummet både respekfuld og effektivt. Lisbeth har også varetaget individuelle samtaler for medarbejdere der er særligt arbejdsudfordrede eller relationstrætte. Ved disse samtaler har medarbejderne fået værktøjer til at håndtere udfordringer og tilbagemeldingerne fra dem er yderst positive.

    Ann Kirketerp Sørensen Afdelingsleder, Harebakken, Favrskov Kommune
  • ”Jeg har igennem en årrække anvendt Lisbeth Bang som supervisor for personalegruppen, hvilket primært har været socialrådgivere. Lisbeth har i samarbejdet udvist en stærk forståelse for kontekst, sammenhænge og understøttet de naturlige procesudviklinger der løbende har pågået i afdelingerne. Der har fra medarbejderne været beskrevet stor tilfredshed med Lisbeth, og ikke mindst hendes psykologfaglige kompetencer, samt hendes tilgang til supervisionsarbejdet.  Lisbeth har under de pågældende supervisions forløb, løbende været opsøgende på feed back og koblingen mellem indsats og effekt – Vi har også i enkelte tilfælde, henvendt os akut til Lisbeth, hvor medarbejdere har haft korte individuelle forløb. Også her har Lisbeth formået, med enkelte samtaler, at bringe pågældende medarbejdere igennem deres oplevelser og videre i arbejdet. Lisbeth er samlet set en meget kompetent, stabil og engageret samarbejdspartner, som jeg kun kan anbefale”

    Sandra Abild Afdelingsleder
  • …Vi har afviklet en temadag i samarbejde med Lisbeth om teamsamarbejde. Vi havde et par gode indledende møder med Lisbeth med henblik på forventningsafstemning. Lisbeth kom med forslag til et program med en god blanding af oplæg, drøftelser i teams samt i plenum. Lisbeth er en nærværende og inspirerende oplægsholder og facilitator, som er god til omsætte teori til en praksis, som deltagerne kan forholde sig til. Og hun er god til at forholde sig til den aktuelle situation og samarbejde med ledelsen om det fælles mål for en sådan dag.  

    Offentlig virksomhed

SPØRGSMÅL?

For yderligere information og for at afstemme behov og forventninger – se under KONTAKT