Jeg bruger min intuition hver eneste dag. Meget bevidst.

Tidligere brugte jeg mest min intuition ubevidst. Der er stadig mange situationer, hvor jeg senere finder ud af, at jeg glemte at lytte til den. Jeg ved det bare!

For at dykke lidt ned i selve ordet, så betyder intuition ”…evnen til umiddelbar og direkte opfattelse af en helhed eller sammenhæng uden forudgående rationel tænkning. Denne helhed kan være et almenmenneskeligt livsforhold, en praktisk, teknisk eller erkendelsesmæssig problemstilling eller tilværelsens inderste væsen” jf. Den store danske. Ordet intuition kommer af det latinske Ituitio, som betyder, at se ind i, betragte, danne sig en tydelig forestilling om.

Den intuitive indsigt kræver ikke den samme anstrengelse og intention som den rationelle tænkning, som bygger på slutninger og tankeprocesser, der over tid bevæger sig henimod en konklusion.

Intuitionen præsenterer derimod uden videre sit indhold i sin helhed for os og uden at vi kan forklare, hvordan den kom til os. Det kommer som en slags åbenbaring, som vi ikke kan kontrollere eller for den sag skyld begrunde rationelt. Det interessante er derfor at for det menneske, der oplever denne åbenbaring, fremstår det hele med en høj grad af sandhedsværdi. Måske er dette grunden til, at vi i Vesten har – og altid har haft vanskeligt ved at acceptere intuition som en erkendelsesform med sin egen ret og værdi.

I modsætning til vestens tvivl og mere rationelle tilgang har intuition især i Buddhistisk tænkning været både værdsat og respekteret som en direkte vej til indsigt.

De fleste af os kender den formulering, der hedder ”min mavefornemmelse siger mig, at…”, hvilket er en del af intuitionens sprog. I et tilfælde hvor ”maven” taler, er vi ikke i tvivl om at det er sandt. Det betyder ikke, at vi altid forfølger den indsigt, der pludselig opstår. Den mere rationelle tænkning overtager ofte førersædet. 

Mange af os er opdraget både i vores barndomsfamilie og i skolen til at tænke rationelt. Vi er altså direkte skolet til, at de konkrete fakta tæller mest, og derfor bliver det naturligt at lade fornuften vinde. 

Hvis vi alligevel forfølger vores intuition, vil de fleste af os opleve, at vi bliver bekræftet i indholdet via vores erfaring og rationelle tilgang på et senere tidspunkt. De to erkendelsesformer vil altså ofte blande sig ind i hinanden, hvor den ene form til tider er primær til andre tider er det den anden. 

Et godt eksempel er, når vi i længere tid har beskæftiget os rationelt med et problem, som pludseligt og i et glimt tydeligt viser sig for os med en løsning eller en vej, der virker helt rigtig.

Min meget lange indledning er et godt eksempel på, hvor vanskeligt det er at formidle, hvad intuition er. Vi kender alle til det, vi anvender det sikkert dagligt og alligevel er det en udfordring at give det et tydeligt sprog. Kroppen kender intuitionen til fulde, den kan mærkes og fornemmes. Sansningen af intuitionen er altså tilstede, så måske er vores største udfordring at have tillid til kroppens eget sprog, hele vores fine måde at sanse verden på. Både den uden for os selv og den inden i os.

Kender du det, at du tager en beslutning, der rationelt virker som den rigtige, og som senere viser sig at være den forkerte? Din fornemmelse var ikke helt god, og noget inden i dig forsøgte at råbe dig op, og alligevel overhørte du det eller lyttede ikke. Et andet eksempel er, at du måske har prøvet at møde et andet menneske, hvor noget i dig sagde, at I ikke ville være et godt match? Du ignorerede det og fortalte dig selv, at du var fjollet og forudindtaget. Først senere blev du klar over, at din intuition var helt korrekt.

Når vi skal træffe vigtige beslutninger, foregår det således ofte kun i hovedet, mens kroppens signaler bliver sekundære, og måske fuldstændig ignoreret. Signaler, der som en subtil fornemmelse giver svar på vigtige beslutninger og på, hvem vi skal lukke ind i vores liv. Vigtige erkendelser, der kan lede os tættere på det liv, der giver mening for os.

Intuition skal altså forstås som en styrke, en indre navigation; en indre stemme, der altid vil os det bedste og søger at beskytte os. Når vi stoler på vores intuition, skaber vi en stærk tillid til os selv. Tillid til andre, og ikke mindst tillid til verden.

Når vi finder svarene inde i os selv, så behøver vi ikke at lede efter dem hos andre. Vores intuition giver mange svar. Spørgsmålet er bare, om vi er i stand til at lytte til den? Vi glemmer nemlig ofte, at kroppen er en slags visdomskugle, der rummer en mangfoldighed af erfaringer, indsigter, gammel visdom og kloge svar. I stedet bruger vi tid på tanker, der skaber mere forvirring, flere problemer og mere tvivl, idet vi forsøger at løse vores udfordringer med de samme tanker, som skabte dem.

Man kan sige, at intuitionen er en vigtig sans, der er med til at skabe et fundament for et mere autentisk og tilfredsstillende liv. Den kan hjælpe os som en indre guide, der tager vare på vores sundhed og som vil os det bedste.

Vi bruger sandsynligvis allerede intuition, måske bare uden at vide i hvor høj grad eller til hvad. Fx har forskere bevist, at vores intuition kan opfange beskeder fra vores omgivelser og beslutte, hvad der er bedst at gøre hurtigere end vi kan nå at tænke og fortolke os til det. Det er for mig et virkelig interessant perspektiv.

Til slut vil jeg blot sige, at det kræver tillid, lyst, mod og masser af øvelse at lytte til kroppens forskellige stemmer, og samtidig er det vigtigt at erkende, at når det er intuitionen, der taler, vil du ikke være i tvivl. Det er som om noget indeni falder på plads, giver plads og måske endda føles ganske let.

Jeg håber, at du vil nyde din rejse med at lytte både indad og udad.

De varmeste tanker fra.

Lisbeth