At flytte sig

“Før vidste jeg ikke, hvad jeg ikke vidste – det ved jeg nu”

Kundeudtalelse, 2018

Jeg skaber rammen og støtter de nødvendige udviklingsprocesser. Den udvikling som er med til at give mening for dig – som leder, som medarbejder og som det menneske du er. Jeg tror på, at vores måde at være sammen på og vores indbyrdes kommunikation er med til at skabe meningsfuldhed – og dermed en større grad af arbejdsglæde og trivsel, når det spiller konstruktivt. Ligeledes vil det ofte afspejle en kultur med en høj grad af faglighed, fællesskab, kreativitet, og engagement og så kan det forløse potentiale på alle niveauer.

Lisbeth Bang, cand. pæd. i pædagogisk psykologi

VI ER I BEVÆGELSE  Vi er gået i stå

indsigt

Samtalen er med til at stille skarpt på din personlige proces – og den kan tilbyde større indsigt i din egen og andres adfærd. En bevidsthed, der giver mulighed for at skabe en ønsket forandring.

Samarbejde

Trivsel er baseret på bl.a. tillid, tryghed og tydelighed i samarbejdet.

Når samarbejdet fungerer giver det følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde – som giver en bedre mulighed for at skabe forandringer.

  • Over de sidste 2 år har Lisbeth givet mig yderst kompetent ledelsessparring ifht forandringsprocesser, kompleksiteten i distanceledelse, kommunikationsstrategier og understøttelse af organisationens mission. Processer som har styrket min ledelsesfaglige performance og som har haft afgørende effekt i forhold til at kunne understøtte medarbejdernes potentialer. Vores samarbejde har skabt et frirum hvor der har været plads til forståelse, læring og udvikling - som er stærkt vanedannende 🙂

    Gine Nørager Afdelingsleder Socialområdet, Randers kommune
  • Jeg har siden 2013 gjort brug af Lisbeths funktion som supervisor på tre forskellige døgndækkede bosteder. Som samarbejdspartner kender jeg Lisbeth som en engageret, interesseret, velovervejet og yderst kompetent supervisor. Lisbeths supervisionsmetode er særdeles velegnet til fagpersoner der arbejder i og med relationer. Det har haft den allerstørste betydning for de pågældende bosteder at Lisbeth I supervisionsrummet har understøttet både kompetenceudviklingsarbejde og ledelsesmæssig retning og derved har været medspiller i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem mission og indsatser til borgerne. I selve supervisionsrummet arbejder Lisbeth rammesættende og det betyder at hun formår at skabe og fastholde tryghed I rummet, hvilket gør rummet både respekfuld og effektivt. Lisbeth har også varetaget individuelle samtaler for medarbejdere der er særligt arbejdsudfordrede eller relationstrætte. Ved disse samtaler har medarbejderne fået værktøjer til at håndtere udfordringer og tilbagemeldingerne fra dem er yderst positive.

    Ann Kirketerp Sørensen Afdelingsleder, Harebakken, Favrskov Kommune
  • ”Jeg har igennem en årrække anvendt Lisbeth Bang som supervisor for personalegruppen, hvilket primært har været socialrådgivere. Lisbeth har i samarbejdet udvist en stærk forståelse for kontekst, sammenhænge og understøttet de naturlige procesudviklinger der løbende har pågået i afdelingerne. Der har fra medarbejderne været beskrevet stor tilfredshed med Lisbeth, og ikke mindst hendes psykologfaglige kompetencer, samt hendes tilgang til supervisionsarbejdet.  Lisbeth har under de pågældende supervisions forløb, løbende været opsøgende på feed back og koblingen mellem indsats og effekt – Vi har også i enkelte tilfælde, henvendt os akut til Lisbeth, hvor medarbejdere har haft korte individuelle forløb. Også her har Lisbeth formået, med enkelte samtaler, at bringe pågældende medarbejdere igennem deres oplevelser og videre i arbejdet. Lisbeth er samlet set en meget kompetent, stabil og engageret samarbejdspartner, som jeg kun kan anbefale”

    Sandra Abild Afdelingsleder
  • …Vi har afviklet en temadag i samarbejde med Lisbeth om teamsamarbejde. Vi havde et par gode indledende møder med Lisbeth med henblik på forventningsafstemning. Lisbeth kom med forslag til et program med en god blanding af oplæg, drøftelser i teams samt i plenum. Lisbeth er en nærværende og inspirerende oplægsholder og facilitator, som er god til omsætte teori til en praksis, som deltagerne kan forholde sig til. Og hun er god til at forholde sig til den aktuelle situation og samarbejde med ledelsen om det fælles mål for en sådan dag.  

    Offentlig virksomhed

SPØRGSMÅL?

For yderligere information og for at afstemme behov og forventninger – se under KONTAKT