Supervision er ikke bare supervision. Relationen mellem supervisor og deltagere er ofte afgørende for, hvad der sker i rummet. I relationen skabes det vigtige afsæt for tillid, tryghed og mod. Det vil altid være et fælles anliggende at skabe et hjerteligt rum, hvor det er muligt både som supervisor og deltager at invitere til refleksion, dialog og de ønskede processer. Det kræver tillid og et ønske om bevidsthed, udvikling, nye perspektiver og faglig indsigt at vove sig frem. Processer, mønstre, vaner og dynamikker fra hverdagens praksis vil ofte vise sig i rummet, og for at arbejde med disse på en værdig, motiverende og faglig måde er gensidig respekt og tillid blandt alle deltagere afgørende. Dette er en proces, som jeg værdsætter at skabe sammen med den enkelte gruppe. 

I supervisionen er det supervisanden eller hele gruppen, der vælger fokus. Et fokus, som kan inspirere eller udfordre den daglige praksis og forhåbentlig støtte til andre perspektiver og tiltag. Som supervisor sætter jeg rammen for den refleksion, der kan invitere til indsigt og en mulig forandring i forhold til det tema, der arbejdes med. 

Supervision kan være med til at nuancere og folde de arbejdsrelaterede spørgsmål, overvejelser og udfordringer ud og parallelt med udvikling af den faglige kompetence er resultatet ofte en højere grad af meningsfuldhed og i halen af det også en større arbejdsglæde. 

Supervisionen tilbyder således på flere måder en øget faglig – og personlig bevidsthed og samtidig er den med til at gøre det komplekse mere enkelt.  Bevidsthed kan invitere til nye perspektiver på dig selv, på gruppens samarbejde eller en situation, så det bliver muligt at lave nye handlinger. Supervision handler således langt fra altid om ny læring, derimod om at blive bevidst om både dig selv og andre og at anvende den viden, der allerede er tilgængelig. Det drejer sig dermed også om at være vidne til dig selv og din faglige praksis, hvilket betyder, at intentionen er at skabe mere balance mellem det, der sker på din inderside og de aktuelle ydre rammer. Supervisionen vil altid indeholde et blik på det, der sker hos dig selv. 

Metodisk er alle deltagere aktive, både når supervisionen er individuel og i gruppe. Det foregår fx ved, at jeg inddrager alle i de reflekterende processer og ved at integrere metoden med et reflekterende team. Disse refleksioner kan hjælpe til flere nuancer på et emne og generelt inviterer de til, at handlinger ikke blot foretages på baggrund af umiddelbare vaner og gamle mønstre.

Supervision er en metode, der kan bidrage konstruktivt for alle, som arbejder i professionelle sociale relationer. Det er desuden en metode, der kan anvendes både individuelt og til grupper. Hyppigst integreres supervision i forhold til ledere, personale i sundheds-, pleje- og omsorgssektoren, personale i en pædagogisk praksis, myndighed, undervisere/lærere m.fl.