I supervisionen er det supervisanden eller hele gruppen, der vælger fokus. Et fokus, som kan inspirere den daglige praksis og støtte både den enkelte og hele gruppen. Som supervisor sætter jeg rammen for den refleksion, der kan invitere til indsigt og en mulig forandring i forhold til det tema, der arbejdes med. 

Supervision kan være med til at nuancere og folde de arbejdsrelaterede spørgsmål, overvejelser og udfordringer ud og parallelt med udvikling af den faglige kompetence er resultatet ofte en højere grad af meningsfuldhed og i halen af det også en større arbejdsglæde. 

Supervisionen tilbyder således på flere måder en øget faglig – og personlig bevidsthed og samtidig er den med til at gøre det komplekse mere enkelt.  Bevidsthed kan invitere til nye perspektiver på dig selv, på gruppens samarbejde eller en situation, så det bliver muligt at lave nye handlinger. Supervision handler således langt fra altid om ny læring, derimod om at blive bevidst om både dig selv og andre og at anvende den viden, der allerede er tilgængelig.

Metodisk er alle aktive i både den individuelle – og gruppesupervisionen. Det foregår bl.a. ved, at jeg inddrager alle i de reflekterende processer plus ved at integrere et reflekterende team. Disse refleksioner kan hjælpe til flere nuancer på et emne og generelt inviterer de til, at handlinger ikke blot foretages på baggrund af umiddelbare vaner og gamle mønstre.

Supervision er generelt en metode, der kan bidrage konstruktivt for alle, som arbejder i professionelle sociale relationer. Det er desuden en metode, der kan anvendes både individuelt og til grupper. Hyppigst integreres supervision i forhold til ledere, personale i sundheds-, pleje- og omsorgssektoren, personale i en pædagogisk praksis, socialrådgivere, undervisere/lærere m.fl.